Side 1 af 1

Retningslinjer

: ons feb 11, 2026 8:58 am
af beyeradmin
3pforum er et imødekommende, omsorgsfuldt, trygt og venligt sted at være - her finder du retningslinjerne.

Tonen
Vi taler pænt til og om hinanden. Vi har respekt for at vi er forskellige og møder andre med anerkendelse.

Vi deler idéer og taler om tingene på en ordentlig måde. Konstruktiv feedback på emnet er i fokus.

Den gode tone er et fælles ansvar. Vi griber ind over for en dårlig jargon eller krænkende attituder. Vi er fælles om at sige fra, hvis tonen bliver for hård.

En henstilling fra moderator skal efterkommes, ellers kan det medføre sletning af indlæg eller yderligere moderation.

Privatliv
Du bestemmer selv om du vil være anonym.
Det er ikke tilladt at udlevere personlige eller genkendelige oplysninger om andre (herunder også navne, adresser, telefonnumre og e-mailadresser) uden deres samtykke. En overtrædelse betyder, at dit indlæg kan blive slettet eller redigeret uden varsel og kan medføre yderligere moderation.

Vær opmærksom på, at personlige oplysninger som MobilePay, telefonnumre og e-mailadresser kan misbruges, så pas på, hvad du giver af oplysninger til andre, også selv om du synes, du efterhånden kender dem.

Indlæg, som vi vurderer er skrevet af en person, der er ekstremt sårbar, vil blive lukket eller slettet. Vi tager kontakt til brugeren og opfordrer til at finde hjælp.

Retningslinjer pr. 1. marts 2026